Kunne du tænke dig at se hvordan det virker i praksis?

Klik her for at få en aftale!

check

RÅVANDET

Som udgangspunkt har vi altid vand med hjemmefra. Det hænder dog engang imellem at vi løber tør, og så kan det jo være vi spørger om vi må bede om lidt vand hvor vi arbejder. Men bare rolig...Systemet kan kun fyldes med ca. 50 liter i timen! Så det er ikke så meget vand vi kan nå at tage fra din hane.

key

FILTRERING

Mens vandet fyldes på bliver det samtidig filtreret. Først gennem et omvendt osmoseanlæg. Dette fjerner ca 90 procent af alle urenheder i vandet. Og her taler vi om kalk, okker og andre mineraler. Diverse andre urenheder bliver også fjernet. Efter vandet har været en tur igennem dette filter skal de sidste 10 % jo også gerne væk. De forsvinder mens vandet løber igennem et de-ioniseringsfilter. Også kaldet et ionbytteranlæg. Dermed er vandet 100% rent! Nu kan arbejdet gå igang…

clock

VINDUESPUDSNING

Selve vinduespudsningen burde man vel retteligt kalde for vinduesvasken. Det rene vand bliver pumpet fra tanken og ud i en 100 meter lang slange, så vi kan komme rundt om små som store huse! Vi har dernæst en teleskopstang som gør det muligt at vaske vinduerne fra stuehøjde og helt op til en højde af omkring 17 meter. For enden af denne stang er der en specialbørste med særlige dyser der sprayer vandet på glasset. Først vaskes ruderne og dernæst skylles de efter med det rene vand. Og hvad er der tilbage på glasset når vi er færdige? En masse dråber. Men da disse dråber består ar 100% rent vand, vil de fordampe og ikke efterlade spor på glasset

profle

UDFORDRINGEN

Noget der til tider kan være en udfordring når vi bruger dette rentvandsanlæg, er når der er sæberester i listerne. Da vinduerne måske gennem mange år blevet pudset på den gode gamle manér, er der naturligvis en lille smule spor af sæbe i lister og rammer. Det gør jo ikke vinduerne skade. Men når listerne og rammmer så bliver vasket, skylles sæben jo også væk. Udfordringen består nu i at vaske DET HELE VÆK! Som regel er det ikke noget stort problem, men hvis der skulle være drilske lister, kan det resultere i små hvide pletter på glasset når det tørrer op. Og det er der jo ingen der er interesserede i! Derfor får vinduerne også 2 eller 3 omgange den første gang vi bruger systemet hos en kunde. Visse typer maling kan også være svære at forene med konceptet 'Rentvandsanlæg'.

Skulle der mod forventning være problemer med resultatet, kommer vi naturligvis tilbage og gør arbejdet færdigt!